top of page
michelangelo-buonarroti-1474---1563-circ
Elisabeth_Jerichau_Baumann,_self-portrai
unnamed-40.jpg
486px-Bertel_Thorvaldsen,_Eckersberg,_18

Foredrag: Michelangelo

Michelangelos Non-finito - ufærdige værker

Michelangelo di Ludovico Buonarroti Simoni er nok en af de største kunstnere i verden – han arbejde med skulpturer, malerier og arkitektur. Han var en meget kompromisløs kunstner og kæmpede med at skabe værker han selv var tilfreds med - det lykkedes sjældent og 2/3 af Michelangelo værker blev aldrig færdige. Michelangelo var kompliceret som person og levede for sin kunst - hans liv blev præget af mange mæceners pres på ham og resulterede også i at mange af han opgaver ikke blev færdige.

Vi skal se på disse Non- finito værker altså ufærdige værker han skabte, som i deres ufuldstændighed rummer megen skønhed.

Blandt andet de mange Pieta'er med Madonnaen og hendes afdøde søn og de kendte slaver fra Louvre som fremstår nærmest som fragmenter, hvor personen kommer ud af marmorblokken, som Michelangelo så nøje havde udvalgt.

I foredraget kommer vi omkring nogle af de mange ting han skabte så som Det Sixtinske kapel, kuplen i Peterskirken, pavens grav i San Pietro in Vincoli i Rom, og meget mere.

Det hele sættes i perspektiv til den periode som Michelangelo skabte sin kunst i – nemlig den italienske renæssance.

Foredrag: Elisabeth Baumann Jerichau

Foredrag: Elisabeth Baumann Jerichau

I kunsthistorien ser man generelt et manglende fokus på kvindelige kunstnere og af de danske guldaldermalere nævnes næsten ingen. 

En af de helt markante er dog malerinden Elisabeth Jerichau Baumann(1819 – 1881) som skabte stor kunst, både i udlandet og i herhjemme. I Danmark blev hun dog ikke særlig anerkendt - men i dag er der stor efterspørgsel på hendes værker.

Hendes liv er voldsomt interessant og omdrejningspunktet er kunsten, blandt andet var hun gift med kunstneren Jens Adolf Jerichau, de fik 9 børn, nogle blev kunstnere. 

Elisabeth Jerichau Baumann boede i Rom og rejste alene den lange vej til Istanbul, dengang Konstantinopel, hun fik undtagelsesvis lov til at besøge tyrkiske haremmer og har malet flere billeder derfra.

I dette foredrag skal vi se mange af Elisabeths skønne malerier. Vi skal også høre en meget spændende historie om en kvinde der virkelig ville frem med sin kunst og som havde mod til at udrette helt specielle ting i livet.

 

Hun kendte mange af de store guldaldermalere og var god ven med H.C. Andersen.

 

Foredrag: Kvindelige kunstnere 

Dette foredrag vil handle om kvindelige kunstner i flere tidsperioder - helt fra renæssancen op til i dag. 

Vi vil belyse disse malerinders kunst og situation i samfundet: Artemisia Gentileschi, Elisabeth Jerichau Baumann, Anna Ancher og den nulevende Maja Lisa Engelhardt og selvfølgeligt studere de nævnte kunstneres kunst - som på alle måder hver især repræsenterer forskellige stilarter inden for kunsthistorien. Desuden undersøge hvorledes netop disse kunstnere har formået at få succes eller ej - i en verden der primært i tidligere tider har været forbeholdt mænd.

I foredraget vil vi se på de specielle vilkår kvinder har haft gennem tiden - og også berøre hvorledes situationen er for kvindelige kunstnere i dag. 

Foredraget ledsages af mange fotos og der vil være mulighed for afsluttende spørgsmål.

Bertel Thorvaldsen

Tekst på vej.

bottom of page