top of page

Sognerejser med Tine Kragh som rejseleder- arrangeret af Højskolen på Sicilien:

 

Skab en sognerejse med jeres menighed og styrk fælleskabsånden og sammenholdet. Vær initiativtager til rejsen og deltag uden omkostninger.

Tine Kragh er kunsthistoriker med stort kendskab til italiensk kunst, hun har meget erfaring med at skabe rejser og som rejseleder for blandt andet Bifrost rejser, Kipling Travel, Go-To-Italy med flere.

Rejserne kan være til hele Italien og med religiøst fokus, nedenfor er tre anbefalede forslag til rejser til blandt andet Rom og Sicilien. Sicilien som netop er meget interessant i forhold til deres stadig meget aktive trosliv og deres multikulturelle samfund med gensidig respekt for hinandens tro. Desuden rummer Sicilien mere kunst og kultur end noget andet sted i Europa. På grund af øens beliggenhed mellem Europa og Afrika og dens strategiske gode handelsposition, rummer øen spor fra mange forskellige kulturer såsom normannere, grækere, fønikere, spaniere, romere, byzantinere m.m. 

Rejserne arrangeres af et veletableret rejseselskab - som selvfølgelig er medlem af Rejsegarantifonden.

Læs yderligere her og bliv inspireret og kontakt Tine Kragh for at høre nærmere om enten de tre udvalgte rejser eller en mulighed for at skabe en helt speciel rejse til jeres menighed.

Kristen kunst på Sicilien

 

Oplev de mange processioner på Sicilien, religiøse fester, religionens nærvær og Sicilianernes stolthed over deres tro. Vi bor i Palermo, Siciliens største by, hvor vi skal se de flotte byzantinske mosaikker, opleve vidunderlige kirkeudsmykninger, besøge bjerget Monte Pellegrino. Palermos skytshelgeninde døde på bjerget og hendes kirke er et yndet udflugtmål for pilgrimme fra hele verden.

Palermos Katedral er storslået og mægtige konger er begravet der - her finder vi også Santa Rosalias grav.

Vi besøger det religiøse museum i Palermo med fine malerier og ikoner, Museet Palazzo Abatelis med kunst fra middelalderen og det fine maleri af den kendte renæssancemaler Antonello da Messina af "bebudelsen"

Derudover vil der være udflugt til Cefalu, hvor vi skal se den normanske kirke og Pantokrater og til byen Monreale med den imponerende domkirke med over 6000 m2 mosaikker med motiver fra det gamle og det nye testamente.

Sicilien - oplev mangfoldighed og tolerance overfor andres tro på Sicilien

 

Få steder, ser man en gensidig respekt af kulturer, som på Sicilien - øens mangfoldige historie afspejles i den sicilianske befolkning. Ikke sjældent ser man skilte på både Italiensk, arabisk, hebraisk og græsk, denne multikulturelle stemning er forbilledlig og det er interessant at se at det kan lykkes at respektere hinandens religioner.

Dette er en inspirations tur til jeres menighed og et glimrende eksempel på at gensidig respekt er vigtig fremover i vores multikulturelle samfund.

Vi vil på denne tur opleve kunst der er kristen, Byzantinsk, normanisk, fønikisk, græsk, romersk og meget mere.

Vi vil bo på Vestsicilien i den stemningsfyldte by Mazara del Vallo og lave udflugter til byer som Palermo, Marsala, Trapani, Erice, øen Mozia og meget mere.

Kontakt om yderligere information og et mere detaljeret program.

Roms kristne kunstskatte

 

Rom er en skattekiste fuld af kristen kunst- vi skal på denne 5-6 dages tur besøge Peterskirken og se Berninis kunst, og selvfølgelig opleve Thorvaldsens Pavemonument. Vi skal i Vatikanet og se verdens største kunstskatte, Leonardo, Rafael og Det Sixtinkse Kapel.

Desuden rundt og se det klassiske Rom - og de største seværdigheder, Pantheon, Piazza Navonna, Trevi fontænen og meget mere.

Derudover selvfølgeligt nyde kirkernes store kunst som Michelangelos Moses, Berninis Den Hellige Thereses eksatase, Mosaikkerne i Santa Maria Maggiore.

Og opleve Italienernes messer på nært hold - vælger man at være der en onsdag vil vi kunne se paven ved Peterskirken.

Rejsen kan skræddersys til lige netop jeres meninghed.

 

bottom of page